Jeg er en spirituel holistisk arbejdende læge og kalder mig for Naturlægen. Min ambition er at være brobygger mellem det konventionelle sundhedssystem og mere alternative behandlingsformer. Begge former for behandling har uden tvivl deres berettigelse, og anvendt korrekt sammen kan man opnå fantastiske resultater.

Om Maria Pinderup Langbak

Maria Pinderup Langbak er uddannet Speciallæge i Almen medicin i 2018. Hun har mere end 10 års erfaring i det offentlige sundhedssystem og har set og behandlet en bred vifte af patienter og sygdomme på forskellige afdelinger på hospitalet. I dag har hun en privat klinik, Naturlægen, hvor hun kombinerer sin viden som læge med tankegangen fra Kinesisk Medicin og Heilpraktikken. Maria blev uddannet akupunktør fra AkupunkturAkademiet i 2007 og Heilpraktiker fra Heilpraktikerskolen i 2018. Maria er en del af ekspertforummet på sundhedsplatformen minsundhed.com, skribent på Naturli’ Magasinet og foredragsholder ved arrangementer om sygdom og sundhed rundt om i Danmark. Marias særlige fokusområder i klinikken er infertilitet og behandling af børn. På AkupunkturAkademiet underviser hun bl.a. i farlige og problematiske punkter.