Hvad er Moxa?
Behandling med Moxa er en undervurderet del af den Kinesiske Medicin i vesten. Det kinesisk tegn for Akupunktur, 針灸, betyder direkte oversat “Akupunktur og Moxa” og de to behandlingsformer er traditionelt set langt mere sidestillet med hinanden. I vesten har Akupunkturen vundet langt større indpas og er nærmest kommet til at stå helt alene.
Moxa er en varmebehandlingsteknik hvor urten gråbynke afbrændes på eller nær huden. Varmen går dybere end mange andre former for varmebehandling, som oftest kun varmer overfladisk. Behandlingen sætter en række fysiologiske processer igang. Er du interesseret i at læse mere om virkningsmekanismerne, kan du bl.a. læse denne forskningsartikel.
Fordele
Moxa er en langt mere styrkende behandlingsteknik end akupunktur, der i udgangspunktet virker mere drænende. Møder du patienter i klinikken hvis problematik bunder i et stort underskud (Yang Xu) kan denne form for varmebehandling derfor være det første og mest effektive valg.
Målgruppe
Kurserne henvender sig typisk til Akupunktører og Akupunkturstuderende, da metoden forudsætter et basalt kendskab til TCM diagnosticering. Vi afholder dog også introduktionskurser, som er for alle.
AkupunkturAkademiets kurser
Vi afholder en del forskellige kurser i Moxateknikken og ofte indgår vejledning om behandlingsformen også i andre kurser, hvor det har relevans for den aktuelle patientgruppe eller lidelse. Vi afholder både grundlæggende kurser, hvor du lærer de basale teknikker og mere specifikke kurser i f.eks. brugen af urtemoxa og japanske moxateknikker. Undervisningen varetages bl.a. af PhD Dr. Zhang Hui, Camilla Gliemann og Felip Caudet, som er en af verdens førende Moxa-behandlere. Felip har publiceret flere artikler og bøger om emnet og er grundlægger af O.K.Y.O. skolerne.
Emnerne for de forskellige kurser kan bl.a. være:
- Det teoretiske grundlag for Moxateknikken, indikationer og kontraindikationer.
- Indføring i forskellige Moxateknikker: Moxacigar, moxakasse, moxakegler, moxasticks, moxa-på-nål, moxa-på-salt, moxa-på-urter, Tigerwarmer, Dragonmoxa, riskornsmoxa, Ontake (moxamassage)
- Japanske Moxateknikker
- Behandling af specifikke lidelser (bl.a. smerter, træthed, svagt immunforsvar, urinvejsproblematikker, fordøjelsesproblematikker, menstruationsubalancer og fertilitetsproblemer).