Akupunktur - Erfaringer med behandling af allergi

Akupunktur har været brugt til at lindre symptomer på allergi i flere århundreder, og jeg har gode erfaringer med at lindre og afhjælpe allergi, allergisk astma og høfeber, som der desværre er mange, der lider af. Værst er det her i foråret med pollenallergi, men mange døjer med allergiske gener hele året.

Hvilke metoder anvender jeg?

Jeg anvender flere forskellige akupunkturmetoder i mine behandlinger; blandt andet TCM (traditionel Kinesisk Medicin), Auriculoterapi (øreakupunktur), Cupping, Gua Sha og OscillationsAkupunktur, og min erfaring er, at kombinations-behandlingerne giver det bedste resultat. Nogle gange kan det være et chok eller et traume, som har udløst allergien.

"Jeg har fået akupunktur for pollenallergi i flere år. Akupunkturen hjælper med at dæmpe mine symptomer væsentligt og gør, at jeg ikke behøver at tage så meget medicin mere i forhold til hvad jeg tidligere har gjort. Min livskvalitet i pollensæsonen er blevet meget bedre. Nu kan jeg opholde mig ude i naturen og behøver ikke at holde mig indendørs, når vejret er godt. Samtidig har jeg heller ingen sygefraværsdage fra mit arbejde pga. allergien. Jeg kan kun anbefale akupunktur mod allergi."

Jon Bannbers

WHO anbefaler akupunktur til allergipatienter

Verdenssundhedsorganisation, WHO, har allergi og høfeber på sin liste over lidelser, forskning har fundet akupunktur virksomt mod. De bedste resultater i forhold til at lindre eller afhjælpe høfeber kommer ved at starte behandlingen, inden sæsonen begynder. Jeg vil foreslå i midten/slutningen af januar. Man kan også behandle når pollensæsonen er startet – her vil behandlingen primært lindre de symptomer, som allerede er til stede. Der skal oftest 4-5 behandlinger til for at få det bedste resultat.

"Jeg har i seks år lidt af allergi og eksem, der kom til udtryk i kløende og røde øjne og udslæt på kroppen. Jeg kunne ikke få svar på, hvad der gav så voldsomme reaktioner og tog flere gange til både læge og vagtlæge og blev sendt rundt i systemet, alle stillede sig uforstående over for mine reaktioner. Til sidst fik jeg beskeden om, at der ikke var mere at gøre for mig. På dette tidspunkt havde jeg svært ved at passe mit studie på grund af reaktionerne i øjnene, der gjorde det nærmest umuligt at læse, men de allergipiller, jeg fik til at lindre, havde bivirkninger. Jeg blev ualmindelig træt og faldt i søvn i mine bøger, jeg blev grådlabil og havde humørsvingninger. Det var her,jeg overvejede en alternativ behandlingsmetode hos Jon Bannbers – det har jeg aldrig fortrudt. I kyndige og kompetente hænder blev jeg behandlet med akupunktur og efter blot 6 behandlinger, kunne jeg lægge både øjendråber og næsespray på hylden. Pillerne tager jeg kun, hvis jeg får et anfald af allergi – en klar forbedring af min livskvalitet."

Allergi i Danmark

Ifølge Videnscenter for Allergi skønnes det at mindst 20% af den danske befolkning har en allergisk lidelse. Den nøjagtige forekomst af allergi er ikke mulig at finde, idét undersøgelsesmetoderne er komplicerede og ressourcekrævende, og man ikke kan teste for samtlige allergener samtidig.

Henvisninger:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *