Akupunktur, endometriose og fertilitetsproblemer

Hvad er endometriose?

Endometriose er en udbredt kvindelidelse og en kronisk tilstand, der påvirker livskvaliteten hos de fleste og skaber fertilitetsproblemer hos mange. Tilstedeværelsen af endometriosevæv andre steder end inderst i livmoderen kan være svært at opdage, og mange diagnosticeres først sent efter mange års problemer med smerter, blødningsforstyrrelser, udbredt træthed, store fordøjelsesproblemer m.v..
Man kan have endometriose i flere grader, og generne deraf svinger meget.

Endometriose i Danmark

Ifølge endometrioseforeningen rammes hver 10. danske kvinde af endometriose. Man kender ikke årsagen til at endometriose opstår, og sygdommen kan ikke kureres. Endometriose behandles typisk med hormoner, smertestillende medicin og operative indgreb.

Kan akupunktur hjælpe mig, der har endometriose?

Endometriose er kompliceret og omfang, gener og behandling er meget individuel. Akupunktur kan være en god mulighed for dig med endometriose til at lindre smerter og andre gener fra endometriose, og ikke mindst som supplement til evt. IVF-behandling for både at lindre smerter og øge chancen for graviditet.

"Jeg har endometriose og havde været igennem 3 IVF-forsøg for at blive gravid - desværre uden resultat. Inden og sideløbende med det 4. IVF- forsøg fik jeg akupunkturbehandlinger hos Klok-Akupunktur. 14 dage efter ægoplægning blev jeg ringet op med den glædelige nyhed, at jeg var gravid med et meget flot HCG-tal. Jeg har nu været til min første scanning, alt ser fint ud, og jeg har det rigtig godt i min graviditet."

Christina Klok Møller

Hvordan kan jeg som behandler hjælpe patienter med endometriose?

Som akupunktør eller akupunkturstuderende vil du erfare, hvordan endometriose også inden for Kinesisk Medicin er en kompliceret størrelse, der kræver individuel TCM-diagnose og behandlingsplan. Men med et godt fundament, kan du gøre meget for at afhjælpe kvindens gener og styrke hendes fertilitet ved samtidig reagensglasbehandling eller anden fertilitetsbehandling.

Forskning i behandling af endometriose med akupunktur

Behandling af endometriose-relateret smerte med akupunktur har været genstand for forskning af flere omgange. Dog inkluderer Cochrane kun ét studie i sit review "Acupuncture for pain in endometriosis", idet flere studier ikke har den fornødne forskningsmæssige kvalitet. Det inkluderede studie "Is acupuncture in addition to conventional medicine effective as pain treatment for endometriosis?: A randomised controlled cross-over trial" blev publiceret i European Journal of Obstretics & Gynecology and Reproductive Biology i 2010. Studiet viser god effekt af akupunkturbehandling mod endometriose-relaterede smerter, men forskerne konkluderer ligesom i Cochrane Reviewet, at der er brug for yderligere undersøgelse, for at kunne drage konklusioner om akupunkturens virkning på området.

Henvisninger:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *