AkupunkturAkademiets kurser i Dermatologisk Akupunktur
Når man taler om hud og akupunktur, tænker mange nok på kosmetisk behandling med akupunktur. Behandlingsmetoden er nemlig vidt udbredt og anerkendt som behandlingsform indenfor kosmetikkens verden – med rette, for akupunktur, guasha, cupping og andre TCM metoder har rigtig meget at byde på ift. rynker, poser, pigmentforandringer, ar og lignende.
På AkupunkturAkademiet har vi, udover undervisning i kosmetisk akupunktur, også kurser i behandling af hudlidelser. Akupunktur og dermatologi er en måske lidt overset gren af akupunkturens anvendelsesområder. Akupunktur kan mange gange være et effektivt redskab til behandling af hudlidelser: I denne artikel publiceret i “Medical Acupuncture” i 2017 har forfatterne samlet tilgængelig forskning om Dermatologisk Akupunktur og de konkluderer, at omend der er behov for yderligere forskning på området, så ser effekten af akupunkturbehandling lovende ud særligt indenfor kløende hudlidelser, atopisk dermatitis, herpes zoster smerte og ar-behandling.
Vores kurser i Dermatologisk Akupunktur har forskellige indfaldsvinkler. F.eks. underviser Rikke Godthjælp og Lone Løvgren i allergi – og er den pågældende hudlidelse en allergisk eksem, kan disse kurser måske være noget for dig. Dr. Zhang Hui underviser i Dermatologisk Akupunktur, og er du mere interesseret i den Kosmetiske del vil du her møde Camilla Gliemann som underviser.