Qi Gong er en flere tusinde år gammel meditativ bevægelsespraksis. Direkte oversat betyder Qi Gong “Qi bevægelse”, og praksissen handler netop om at kontrollere, navigere og bevæge sin Qi. Denne Qi bevægelse er både sundhedsfremmende og mentalt og fysisk udviklende. Mange kampsportsudøvere praktiserer Qi Gong for at træne evnen til at kontrollere sin egen og modstanderens energi. Qi Gong er ligeledes en uundværlig grundsten hos den kinesisk medicinske læge, der udover at vejlede patienter i sundhedsfremmende øvelser kan bruge Qi Gong -teknikker til at fremme resultater og oparbejde en sund grænse mellem behandler og patient, så man undgår empatitræthed i arbejdet.
Er Qi Gong det samme som Yoga?
Både Qi Gong og Yoga er oldgamle østlige spirituelle bevægelsestraditioner. Yoga har sine rødder i gammel indisk medicin (Ayurveda), mens Qi Gong har rødder i den kinesiske medicin. I begge praksisser dyrkes langsomme, mindful’e bevægelser eller stillinger med stort fokus på vejrtrækning. Hvor mange af yogaens øvelser foregår på gulvet er Qi Gong oftest mere oprejst og mindre udfordrende for mennesker med skader, bevægelsesindskrænkninger eller lignende. Begge praksisser er sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende, som er veldokumenterede.