Bliv certificeret i SIND Akupunktur - Direkte adgang til kroppen udenom tankerne
Arbejder du med mennesker, der lider af uro, rastløshed, stress, koncentrationsbesvær, angst og søvnløshed eller endda panikanfald, traumer, aggression og PTSD? Og vil du gerne kunne supplere dit arbejde med en simpel teknik til at hjælpe dem med at opnå en større kropslig og mental ro? Med et SIND-certifikat opnår du kompetencer til at udøve simple akupunktur-protokoller, der aktiverer det parasympatiske nervesystem og lægger en dæmper på kroppens fight-flight-freeze respons.
Vi kender alle sammen til, når kroppen reagerer med rystelser, sved og hjertebanken, og vi ikke kan ”få talt den til fornuft” – med fornuften. Reaktionen kan være et sundt udtryk for, at kroppen forbereder os på en kraftpræstation eller en farefuld situation, men den kan også blive en mere kronisk eller tilbagevendende tilstand, forårsaget af langvarig stress, tærende livsvilkår eller traumatiserende begivenheder, og give en generel uro, ængstelighed, søvnløshed, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet eller mangel på initiativ og motivation.
Forskning viser, at akupunktur er mere effektiv end farmakologisk behandling af angst – og sammenlignelig med samtaleterapi. Lignende resultater ses ved tilstande som PTSD og depression. Ved at lære simple akupunkturteknikker har du mulighed for at hjælpe de mennesker, du arbejder med, på en enkel, effektiv og omkostningslav måde.
Dit udbytte
Du går fra kurset med:
- Indsigt i den Kinesiske Medicins syn på sammenhængen mellem krop og psyke
- Forståelse af akupunkturens fysiologiske virkningsmekanismer med baggrund i moderne forskning
- Viden om sikker stikteknik, hygiejne, samtykke og lovgivning
- Mestring af 3 effektive skalpakupunktur-linjer
- Mestring af 5 effektive øreakupunktur-punkter
- Mestring af 6 andre effektive klassiske akupunkturpunkter
- En indføring i, hvordan du bedst vælger punkter til netop den/de mennesker, du sidder overfor, og hvilken setting der underbygger den ønskede virkning
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med mennesker, som er i vilkår, situationer eller i en fysisk eller psykisk tilstand, hvor du finder, at det ville være gavnligt at kunne supplere dit arbejde med en kropslig tilgang til at nedjustere kamp-flugt-frys responsen og øge fornemmelsen af ro, tryghed og tilstedevær.
Der kræves ingen forhåndskundskab i akupunktur. Du skal være indstillet på, at vi øver på hinanden.
Disclaimer!
De metoder, du lærer på kurset, er udviklet som supplement til anden behandling eller pædagogisk/psykologisk indsats og kan ikke sidestilles med en fuld akupunkturbehandling af en professionel akupunktør. Det er forventningen at du har en faglig indsigt i de klienter/patienter/borgere du arbejder med.
Underviser i SIND Akupunktur
Undervisningen varetages af Camilla Gliemann. Camilla har været ansvarlig for AkupunkturAkademiets 3-årige uddannelse til akupunktør siden 2006 og er en af de største kapaciteter indenfor akupunkturfaget i Danmark.
“Akupunktur kan SÅ meget for personer, der har brug for ro i nervesystemet og det er et privilegie at få lov til at lære teknikken fra mig, så flere kan blive hjulpet i familier, på uddannelsesinstitutioner, på bosteder, i psykiatrien og meget mere.
– Camilla Gliemann
Tid og sted
Kurset forløber over 3 dage. De første to dage ligger sammenhængende og bliver efter nogle måneder opfulgt med en supervisionsdag. Undervisningen foregår i AkupunkturAkademiets lokaler på Industriområdet 15, 8732 Hovedgård.
Pris
3.750,- per deltager
Foruden de 3 dages undervisning får du: Et kompendie med undervisningens indhold og øve-nåle, så du kan gå i gang med det samme. Efter endt kursus får du både et certifikat i papirform og et mærke, du kan lægge ud på din eller din organisations hjemmeside.
OBS: Ønsker din organisation at holde kurset i egne lokaler, koster det 10.000,- pr. kursusdag (+ transport efter laveste takst). Der kan være op til 16 deltagere.