Portræt af tidligere studerende

Anette Oddershede - Oddershede Akupunktur

Arbejde med akupunkturfaget

Oddershede Akupunktur

”Jeg skal ikke være fys – jeg skal bare være her”

37-årige Anette Oddershede har været akupunktør hele sit voksenliv. Hun blev færdiguddannet fra AkupunkturAkademiet i 2011, hvorefter hun startede klinikken Oddershede Akupunktur i Kolding. I dag er virket som akupunktør Anettes fuldtidsjob. I 2022 – 2024 tog hun en længerevarende efteruddannelse, hvor hun opgraderede til bachelorniveau. Her afsluttede hun med et projekt om at lindre cyklusproblematikker hos unge piger med det formål, at undgå brug af hormonpræparater.

Hør Anette fortælle, hvordan hun var overbevist om, at hun efter gymnasiet skulle læse til fysioterapeut og hvordan hun – lidt ved et tilfælde – havnede i akupunkturfaget i stedet for:

Interessefelt

”Smertebehandlingen er altid gået igen”

Dagene i Anettes klinik er vidt forskellige, men ugerne kan ligne hinanden. På en typisk uge er der dagligt klienter med forskelligartede problematikker. ”Smertebehandlingen er altid gået igen” fortæller Anette, ”men jeg har også mange fertilitetsklienter”. Udover de daglige klienter er Anettes kalender også fyldt med uddannelse, kurser og netværk og sparring med den fysioterapeut, som også er i klinikken.

Selve klinikken er bygget op med fokus på ro, tryghed og tillid. Roen er i højsædet for Anette uanset hvad klienten søger behandling for. Hør Anette fortælle om hvorfor hun blandt andet har valgt at have lyddøre i klinikken:

Fordi roen er så vigtig for Anette at kunne skabe og give, har hun valgt at firmaaftaler ikke længere foregår hos firmaet, hvor en briks smækkes op i et kontorlokale. I stedet kan firmaer købe et ”tur-kort”, hvor medarbejderen kommer til Anette i klinikken og får den fulde oplevelse af ro og afslapning uden at kunne høre medarbejderne snakke inde ved siden af:

Akupunkturfaglige redskaber

”Jeg har ikke nogen dage, hvor jeg går hjem uden at have lavet noget manuelt”

Anette Oddershede - Gua sha
Anette Oddershede - cupping
Rejsen ind i akupunkturens verden

”... Jeg bliver nødt til at ringe til banken på mandag og så kan jeg lige så godt ringe over og melde mig ud af det der fys studie, for det skal jeg ikke”

Anette har altid vidst, hun skulle noget med mennesker og noget med kroppen, men at det lige landede på akupunkturfaget var, som Anette beskriver det ”lidt spontant og lidt tilfældigt”. Kinesisk medicin kendte hun ikke til i forvejen, men har alligevel været i periferien af nogle mennesker, som kendte til kinesiologi, zoneterapi og lignende, og været fascineret af helhedsorienterede behandlingsformer, hvor krop og psyke hænger uløseligt sammen. ”Men fra det og til at jeg så skulle være akupunktør… Det blev lidt tilfældigt. Men den der stemning og det der rum, jeg blev modtaget af første gang jeg kom på skolen var bare sådan: Jeg bliver nødt til at have resten af denne her uddannelse, så jeg bliver nødt til at ringe til banken på mandag og så kan jeg lige så godt ringe over og melde mig ud af det der fys studie, for det skal jeg ikke. Og det er da den bedste beslutning, jeg har taget, men ja… Spontant og lidt tilfældigt.”

Anette havde aldrig selv haft akupunkturnåle i eller tænkt, det var den vej hun skulle, inden hun startede på AkupunkturAkademiet, hvor det mest af alt var tanken, at hun da nok kunne bruge et kursus i akupunktur i sit fremtidige virke som fysioterapeut.

Akupunkturfagets indvirkning

”Jeg tror faktisk bare at det er så logisk, og det giver så meget mening, at det er ikke noget jeg gør en indsats for at tænke over"

Hvordan akupunkturfaget har indvirket på Anettes måde at være i og se verden, mennesker og sygdom på, er udefra set påvirket af, at hun er kommet ind i faget så tidligt. Fagets logikker er så integreret i hende, at den måde det påvirker hendes levevis foregår på et mere ubevidst plan.

For Anette gav rejsen ind i akupunkturfaget også et sprog for noget, hun intuitivt vidste og havde flair for hele vejen fra barnsben. Hør hende fortælle om det her:

Fremtiden

”Jeg tror egentlig, jeg har fundet min klinikvej”

Anette har eksisteret med klinikken siden hun blev færdig i 2011. Hun var tidligt klar over, at hun ønskede at være selvstændig, men i en årrække holdt hun fast i at have et andet job ved siden af, fordi hun gjorde sig tanker om, om det at blive 100% økonomisk afhængig af klinikken, ville ”dræbe” noget af glæden ved arbejdet. Til sidst nåede hun dog en skillevej, hvor hun blev nødt til at vælge:

Anette fortæller, at hun ikke har lyst til at udvide, have flere rum eller lignende og siger ”jeg tror egentlig, jeg har fundet min ”klinik-vej””. Hun ønsker heller ikke at udvide med flere behandlingsformer, men blot at blive ved med at fordybe sig og dygtiggøre sig indenfor den redskabskasse, hun allerede har. Hun vil også gerne have lidt mere at lave i perioder, men hun har accepteret, at det er en del af livet som selvstændig, at have mere og mindre travle perioder, og at de mindre travle perioder bliver lettere, hvis man kan se værdien i at have dem:

Det hårdeste/bedste ved uddannelsen

”Tiden på AkupunkturAkademiet for mig var meget fyldt af sådan at skulle være mit sted, hvor jeg skulle lade op”

Råd til dig, der overvejer at tage uddannelsen

”Jamen så skal man bare gøre det!”

Anette har et klart budskab til dig, der overvejer om denne her uddannelse kunne være for dig:

Oddershede Akupunktur - visitkort

Oddershede Akupunktur er beliggende i Seest ved Kolding. Klinikken er hyggeligt indrettet og der er en dejlig rolig atmosfære.

Anette Oddershede

“Mit navn er Anette Oddershede Poulsen Min karriere som akupunktør startede i 2008, hvor jeg studerede på Akupunktur Akademiet i Århus.

I løbet af de sidste år har jeg fundet min niche i den kinesisk medicinske verden og forsøger at give den fantastiske viden videre. Kinesisk medicin er ikke kun et værktøj til at få det bedre, men en livsstil der kan give ro og balance i krop og sjæl.

Velkommen til Oddershede Akupunktur Kolding”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *